Litteraturen har det ikke nemt. Noget litteratur har det direkte svært, og det samme gælder selvsagt de forfattere og illustratorer, der bakser med den. Det har Jensen & Dalgaard et forslag til at løse i deres Kronik i Politiken 16. september: Vi tager da bare penge fra nogle forfattere og giver dem til nogle andre forfattere, ikke sandt? Vupti.
Jeg får mange bibliotekspenge, lad det være sagt med det samme. Det gør jeg, fordi jeg har skrevet mange bøger, jeg har omkring 200 titler på samvittigheden (der er mange tynde imellem), men jeg er ikke kommet sovende til dem, jeg har ikke snydt nogen på vejen derhen eller vundet dem i lotteriet. Jeg har været flittig, jeg har arbejdet for dem og på dem, jeg har forfulgt mine ideer, og det er lykkedes mig at få dem udgivet, vel fordi de har en rimelig kvalitet. Det er så bøger, som staten indkøber og sørger for, at man kan låne ganske gratis i stedet for at købe dem selv. Jeg tænker, at det offentlige har købt mange, fordi der er en eller anden form for efterspørgsel derude.
