Den seneste uge i Mellemøsten har været af den slags, hvor der synes at ske mere end på hele årtier. Israels angreb på Libanon og drabet på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah vender op og ned på nogle fastlåste mønstre og antagelser.
Lige siden jeg i 1990’erne begyndte at studere Mellemøsten og første gang boede i Libanon, har Nasrallahs taler været et fast indslag i arabernes – og min – medievirkelighed. Som leder kunne han se bevægelsens indflydelse vokse og vokse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


