Siden jeg i starten af september fik konstateret akut leukæmi, har døden været min faste følgesvend.
Den sidder sammen med mig i stuen lige nu, mens jeg fører væskeregnskab. Den er med mig, når alle, der kommer ind i mit hjem, både skal vaske og spritte deres hænder, fordi en influenza kan være det, der skubber min krop ud over kanten. Den er med mig, når min 9-årige lillebror er begyndt at sige »jeg elsker dig« hver gang, jeg krammer ham godnat.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

