Foto: Cecilie Rolvung

Jeg drømmer om at være en del af samfundet uden hele tiden at skulle forsvare min egen eksistens. Men det er, som om jeg aldrig blot bliver accepteret som den, jeg er.

Studerende: »Hold op med at spørge mig, hvor jeg rigtigt kommer fra«

Foto: Cecilie Rolvung
Lyt til artiklen

»Hvor kommer du rigtigt fra«, spørger folk.

Ingen steder. Ikke på den måde, du tænker. Jeg er født her, i Danmark – et sted, hvor jeg har taget mine første skridt, men som stadig ikke helt har set mig, som jeg er. Du vil have et land, der kan pakke mig ind i en fremmedgørende historie. Et land med varme farver, blødt sand og en anden himmel: Et sted i det globale syd. Sudan. Etiopien. Marokko. Et svar, der kan forklare, hvorfor jeg ser ud, som jeg gør. Stille nysgerrigheden. Fodre forestillingen. Og det er kernen i mit svar: Dit spørgsmål afslører en underliggende forestilling – en bagvedliggende forforståelse af, at brune eller sorte mennesker aldrig kan være rigtig danske. Det er som et usynligt filter, du ser gennem, hvor mit udseende står i vejen for et tilhørsforhold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her