I de otte år, jeg har været tilknyttet pædagoguddannelsen, har jeg mødt pædagogstuderende, der har været bandemedlemmer, svært psykisk syge, hjemløse, kriminelle og mennesker med tanker om at slå andre mennesker ihjel. For flere af dem er pædagoguddannelsen ikke et mål i sig selv, men en vej væk fra noget andet.
Pædagoguddannelsen skal ikke være det sted, man ender, når man selv har brug for hjælp
Hvis du ikke kan andet, kan du altid blive pædagog, hedder det. Det er Lene Lyngsø, der har arbejdet på pædagoguddannelsen, lodret uenig i. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklenLæst op
06:53
Henter...
Sidste sommer mødte jeg op til en konsultation på Arbejdsmedicinsk Klinik. Jeg endte med at være der i fire timer, hvor jeg både svarede på spørgeskemaer og blev bedt om at fortælle om, hvorfor jeg var der.
Jeg fortalte om nogle de af studerende, jeg har mødt som underviser på pædagoguddannelsen, og som jeg ville ønske, at jeg kunne have hjulpet. For eksempel en helt ny studerende, der tydeligvis var påvirket af stoffer. Jeg trak ham til side og spurgte, om han var okay. Han åbnede sig, fortalte mig ting, han ikke havde fortalt andre. F.eks., at han var blevet stukket med en kniv i låret uden at være blevet tilset af en læge, fordi han var bange for at blive anholdt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
