Menneskets urinstinkter har overlevet moderniteten og rationaliteten i fin form. Og morgenkaffen er først begyndt at smage rigtigt her i Vesten, efter at vi har russerne tilbage som gode, gamle fjender. I stammekrigen er alt andet ligegyldigt. Skide være med klimaet, og om vi alle går under, som Tom Lehrer sang: »We will all go together when we go«.
Trist, at man driver på denne krig her i Vesten, hvor man ellers efter Anden Verdenskrig oplevede en ny politisk modenhed. Det er, som om der er en lovmæssighed i historien: Når man efter nogle år har glemt krigens rædsler, får man blod på tanden igen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

