Man må overhovedet ikke slå børn eller svigte dem. Alligevel sker begge dele alt for ofte – og det giver alvorlige ar, både fysisk og mentalt.
Som barn gik jeg på en katolsk privatskole, hvor skoleinspektøren slog eleverne og offentligt straffede dem ved for eksempel at løfte dem op i øret. Det foregik i årevis, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved det – indtil en elev fik revet øret halvt af. Først da begyndte forældrene at flytte deres børn over på naboskolen. Alle vidste det, men ingen gjorde noget. Ingen fra kommunen kom for at tale med os børn. Lærerne vidste det, forældrerådet vidste det, og mange af de katolske forældre vidste det. Skoleinspektøren blev afsat, men endte senere som leder af et politisk parti i Folketinget. Dengang undrede jeg mig over, hvordan en sådan mand kunne blive folkevalgt. Det føltes, som om de voksne havde et tvetydigt forhold til børn.
