Lyt til artiklen
Jeg standser op i køkkenet, mit blik svæver ud ad vinduet, ud i haven. Jeg står sådan i et stivnet øjeblik. Inde i mig er tiden gået i stå. Så rykkes jeg ud af denne tilstand, overvejer det næste skridt her i køkkenet.
Vi lever i flere tider. Der er den indre tid og det, jeg kalder den ydre tid, skønt de jo hænger sammen, for hvad er tid egentlig? Den ydre tid, verdens tid, den synes at være taget til i fart. Det er umuligt at følge med. Tidligere langtidsholdbare ideer skrælles ned til meningsløse sætninger; hvordan den ene vanvittige begivenhed afløses af den næste.
