Collage: Rasmus Vendrup / Originalfotos: Kasper Søholt / Ritzau Scanpix / Emil Stach / Ritzau Scanpix / Anthony Kwan / Ritzau Scanpix / Jorge Silva / Ritzau Scanpix / Philipp von Ditfurth / Ritzau Scanpix

Mens USA og Kina investerer massivt i deres industri, kæmper Europa med at følge med. Det er nu, Danmark skal bryde den finanspolitiske spændetrøje.

Adjunkt: Den liberale æra er forbi. Nu gælder en helt ny økonomisk verdensorden

Collage: Rasmus Vendrup / Originalfotos: Kasper Søholt / Ritzau Scanpix / Emil Stach / Ritzau Scanpix / Anthony Kwan / Ritzau Scanpix / Jorge Silva / Ritzau Scanpix / Philipp von Ditfurth / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da Mette Frederiksen i sin nytårstale sagde, at statsstøtte var nødvendigt for at klare sig i den globale konkurrence, burde det ikke være kommet som nogen overraskelse. De samme toner har lydt fra statsledere på tværs af Europa, og økonomen Mario Draghis markante EU-rapport fra efteråret har skubbet den europæiske debat i retning af industripolitik, fælles gæld og statslige støtteordninger.

Statsministerens udmelding viser, at vi står midt i et historisk opbrud med tidligere tiders økonomiske sandheder. For få år siden var ideen om at støtte virksomheder politisk tabu, og løsningen på økonomiske problemer blev oftest set som mere frihandel og deregulering eller skattelettelser. Kina har, siden vedtagelsen af programmet Made in China 2025 for 10 år siden, arbejdet aktivt på at bruge statslig industripolitik til at blive dominerende på nye teknologiske områder som produktion af batterier, solceller og elbiler. Og USA har de seneste år indført toldsatser og massive statssubsidier for at modgå Kinas voksende dominans inden for den højteknologiske industriproduktion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her