Debatindlæg afJonatan Mizrahi-Werner

Sociolog og ph.d.-studerende

Jeg frygter desværre, at det internationale samfund som så mange gange før begynder at se den anden vej, når eksplosionerne stilner af.

Jøde: Jeg har sjældent bedt Gud om noget, men i aften har jeg to bønner

Lyt til artiklen

Efter 466 dage kan jeg endelig trække vejret og vågne fra, hvad der har føltes som ét langt mareridt. Endelig kom våbenhvilen. Endelig kom der en foreløbig afslutning på det år, der startede med Hamas’ massakre og er endt med Gazas ødelæggelse og Mellemøstens omstrukturering.

Jeg føler, at en sten er faldet fra mit hjerte. Men inden stenen er landet, melder en ny angst sig, og jeg holder igen vejret. For hvad nu? Nu venter oprydningsarbejdet både i Mellemøsten og herhjemme, og jeg gruer for, at vi som så mange gange før kommer til at sætte et komma, hvor der skulle have været et punktum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her