Går man historien om den grønlandske kryolit nærmere efter i sømmene, vil man erfare, at det de første år ikke var helt uden økonomisk risiko at sætte sine penge i kryolit. Desuden tog den danske stat, der via Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) havde monopol på al handel med Grønland, sig godt betalt for den private udnyttelse af kryolitten. Frem til 1866 krævede staten 12 procent, men derefter steg den til 20 procent. Dertil skal man lægge alle udgifter i forbindelse med selve brydningen og den farlige transport til Danmark. I alt 21 skibe med kryolit forulykkede.
Det var de to polyteknikere Julius Thomsen og min tipoldefar, J.C.G. Howitz, der var iværksætterne, som havde foretaget kemiske prøver af kryolit og fundet ud af, at det kunne benyttes til fabrikation af soda og til emaljering af gryder og kogekar til industrielt brug. Desuden indeholder kryolit alun, der kan benyttes til fremstilling af aluminium, noget der fik stor betydning, da man begyndte at bygge flyvemaskiner.
