Forestil dig, at du hyrer en elektriker til at installere en ny eltavle i dit hjem. På dagen dukker der i stedet en vvs’er op. Han forsikrer dig om, at han sagtens kan klare opgaven – han har trods alt arbejdet i byggebranchen i mange år. Du tøver, men lader ham gå i gang. Få dage senere oplever du kortslutninger, strømudfald og en potentiel brandfare. Til sidst må du tilkalde en rigtig elektriker, som kan rette op på skaderne.
Folkeskolen befinder sig i netop den situation. Kerneopgaven burde være rodfæstet i pædagogik og didaktik, men er i stigende grad blevet koloniseret af økonomer, jurister, forskere, psykologer, psykiatere, interesseorganisationer – og ikke mindst politikere. Mange af disse aktører mangler en grundlæggende forståelse for undervisningens kompleksitet, skolens daglige virkelighed og elevernes behov. Ikke desto mindre træffer de beslutninger ud fra teoretiske idealer og politiske dagsordener, ofte uden at inddrage de fagfolk, der har den egentlige ekspertise: lærerne, pædagogerne og skolelederne.
