I over 20 år levede jeg i et voldeligt ægteskab. Som ung forelskede jeg mig og forsvandt forsvarsløst ind i en verden af magt og kontrol. Forholdet tog fart. Jeg forstod ikke, hvad der skete, og jeg troede, at volden var min egen skyld. Hen over en sommer mistede jeg mig selv, mit netværk, min frihed og dermed mine muligheder. Og da det langt om længe gik op for mig, havde jeg slet ikke de ressourcer, der skulle til for at forlade relationen – for så havde jeg gjort det.
At blive udsat for vold er aldrig ens egen skyld. Forholdet nedbrød mit selvværd, min selvtillid og min selvstændighed, mens frygten for at blive slået ihjel af den, jeg elskede, gjorde det umuligt på egen hånd at bryde bæredygtigt fri af volden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

