Demokraatit har vundet valget i Grønland og ser ud til at danne regering med andre partier, der ikke har travlt med selvstændighed. Men uanset hvem, der kommer til at indgå i Grønlands nye regering, går spørgsmålet om selvstændighed ikke væk. Samtidig viser Trumps tilgang til både sine naboer mod nord – Grønland og Canada – og USA’s allierede i Europa, hvor svært det er at være en småstat. Det er næppe nogen i Grønland, der ikke har forstået alvoren. På mange måder har grønlandsk politik de sidste tyve år ikke handlet om andet. Den danske offentlighed har efterhånden også modtaget wake-up-callet. Men spørgsmålet er, om man er klar til at tænke med på de grønlandske overvejelser, eller man hænger fast i en forældet forestilling om, hvad den danske stat er.
Færøske og grønlandske politikere har længe ønsket, at deres nationer skulle have hver deres separate stat – men i et tæt fællesskab med den danske stat. Det vil være rettidig omhu, hvis Danmark snart begynder at forholde sig til, hvordan en ny form for fællesskab kan se ud. Indtil videre har den officielle danske melding været, at dét fællesskab skal udfoldes inden for Rigsfællesskabet. Formelt vil det sige inden for den danske stat som defineret af den danske Grundlov. Men med tanke på den danske stats mange forpligtende, funktionelle fællesskaber, ville det måske ikke være så fremmed at løfte fællesskabet med Færøerne og Grønland ud af den danske stat og over i et nyt fællesskab af tre stater.
