Forleden læste jeg i Politikens kultursektion, at der ifølge musikredaktør Simon Lund er en stigende tendens til, at kunstnere frabeder sig anmeldelser.
Jeg er ikke anmelder. Jeg er 19 år og holder sabbatår. Men jeg elsker musik, der rykker ved mine forestillinger og udvider min horisont for, hvad musik kan, og hvilken retning kulturen er på vej i. Derfor mener jeg også, det er en farlig glidebane, når kunstnere frabeder sig anmeldelser. For hvis anmeldelser bare kan vælges fra, hvad er der så egentlig tilbage af den samtale, der får musikken til at bevæge sig fremad?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

