Så snart man ikke møder fattigdom og udsathed i sin hverdag, er det næsten, som om problemerne ikke eksisterer. Men det må være hårdt at være usynlig.
Da jeg flyttede til et område med lystbådehavn og Teslaer i garagerne, blev de fattige børn usynlige for mig
Lyt til artiklen
Henter...
For 10 år siden arbejdede jeg som lærer. Dengang var nogle af Danmarks fattige børn i mit liv. Jeg så deres udfordringer og deres kamp for at få en normal hverdag til at hænge sammen.
De havde navne, de havde historier. De tapede deres sko sammen med gaffatape, de delte idrætssko med deres småsøskende, fordi der kun var råd til ét par idrætssko, deres madpakke bestod af kogt pasta i en plastpose. De frøs og blev sat på pladsen tættest på radiatoren for at få varmen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
