1. maj var tidligere en kampdag, hvor fanerne vajede med et løfte om forandring. I dag føles dagen mere som en mindehøjtidelighed over det, der var. Ikke fordi lønmodtagere ikke længere har noget at kæmpe for – det har de så absolut – men fordi kampen er blevet snævrere og mindre modig. Og måske vigtigst: fordi fagbevægelsen ikke længere taler til eller forstår en ny generation af unge danskere.
Organiseringsgraden blandt unge er alarmerende lav – men ikke fordi unge fravælger fællesskabet. Ifølge tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har 80 pct. af unge nemlig været medlem af en fagforening på et tidspunkt. Men når de fylder 30 år, er kun 36 pct. stadig medlem. Det store frafald viser, at unge ikke oplever, de får nok ud af deres medlemskab. De oplever ikke, at fagbevægelsen kæmper deres kamp – og derfor vælger de den fra.
