Kvinderne dansede. Jeg gemte mig bag en stofserviet. Jeg ville ikke vise, at jeg græd.
Det var ti timer siden, vi havde holdt et minuts stilhed for dem, der var døde dette år. Og jeg var kommet til at tænke på, at næste års døde måske ville være at finde blandt de smilende, strålende, lige i øjeblikket livsglade, modige kræftramte kvinder, der slog sig løs til noget så forrykt som Los Problemos.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

