Lyt til artiklen
En fredag aften for 16 år siden sad min tvillingesøster og jeg – dengang var vi 10 år – i sofaen sammen med vores far og så ’Disney Sjov’. Vores mor var ude at rejse, så vores far havde givet os lov til at spise aftensmad i stuen foran fjernsynet. Lige pludselig, der midt i vores helt særlige fredagshygge, begyndte han at græde.
Han skruede ned for fjernsynet og fortalte os, at han havde noget, han gerne ville tale med os om. Den aften fik min søster og jeg at vide, at vi var donorbørn. Vores far er ikke vores biologiske far. Halvdelen af det genetiske materiale, vi er lavet af, kommer fra en anonym donor.
