Jeg hilser det velkommen, når folk tager queerfortællinger alvorligt og engagerer sig seriøst i filmens tematikker.
I Kroniken ’Bøssers rectum er mere rummeligt, end man får indtryk af i to nye danske homofilm’ forsøger Anton Juul at sige noget om, hvordan homoseksuel seksualitet – særligt analsex uden for kærlighedsrelationer – bliver fremstillet i filmene ’Glasskår’ og ’Sauna’ og bruger dem til en bredere kulturkritisk refleksion. Det er godt og nødvendigt, at queerfortællinger bliver taget alvorligt og læst med skarphed – som er tilfældet i Kroniken – og jeg sætter pris på, at ’Glasskår’, som jeg har instrueret, indgår i en sådan samtale.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

