For nylig sad jeg på en ubehagelig blå stol i et mødelokale i ungdomspsykiatrien og stillede behandlerne, en sygeplejerske og en socialrådgiver, på den anden side af mødebordet følgende spørgsmål:
»Kunne en psykiatrisk dom være det værd?«. Mit spørgsmål gik mere præcist på, om jeg skulle begå en voldsom forbrydelse for at få hjælp af systemet. Hvis jeg nu angreb den mand, jeg oplevede forfulgte mig, ville det så få psykiatrien til at reagere, når nu mine tanker om at tage mit eget liv ikke havde været nok.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

