Kvinderne bliver mødt med medynk og gratis champagne, men der er hverken grund til ynk eller belønning.
Hvorfor synes folk, det er så mærkeligt, når kvinder spiser alene?
Samfundet betragter åbenbart stadig kvinder som rent sociale væsener, der ikke er egnet til at være alene. Men kvinder behøver ikke at blive opmuntret til at leve et selvstændigt liv, skriver journalist og forfatter Callie Hitchcock. Tegning: Tara Booth
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg går alene på restaurant – faktisk ret tit. Ganske ofte gør det folk ubehageligt til mode. For nylig spiste jeg middag på en restaurant i New York, hvor jeg ved en fejl havde bestilt bord til to i stedet for en. Værten og jeg fik styr på det, og jeg satte mig ned. Kokken kom forbi mit bord for sige, hvor ondt det gjorde hende, at jeg – i hendes optik – var blevet svigtet den aften. Inden jeg kunne nå at rette hende, gav hun mig en ekstra hyldeblomst-verbena-kombucha til trøst, mens hun kiggede ømt på mig, som var jeg Samantha Jones i tv-serien ’Sex and the City’, der netop var blevet brændt af.
Jeg har aldrig været bange for at spise alene. Jeg holder så meget af at spise ude, at jeg endda skriver et nyhedsbrev om restauranter. Da jeg ikke altid gider at få en ven til at gå med, ender jeg med at have flere solo-oplevelser end de fleste.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
