Lyt til artiklen
Måske passer jeg ikke ind i den her perfekte kultur. Sådan lyder det i begyndelsen af en sang fra Aphaca. Jeg forstår det, for selv når det hele ’går godt’, kan det føles forkert. Forkert at være ked af et 10-tal. Forkert at være misundelig på sin veninde. Forkert ikke at være glad på andres vegne. Forkert at være menneske midt i et ungdomsliv, hvor alt skal se så rigtigt ud.
Jeg kan huske, da vi fik standpunktskarakterer i folkeskolen, og jeg havde håbet så meget på at få et 12-tal. Jeg fik 10. Et virkelig flot 10-tal. Men min veninde fik 12. Og jeg følte mig bare dum. Ikke god nok. Jeg blev ked af det, fordi jeg følte mig mindre værd. Ikke fordi hun havde gjort noget galt, men fordi jeg sammenlignede. Fordi det ikke føltes tilstrækkeligt.
