WHO beder nu alle lande tage imod livstruede patienter fra Gaza. Op mod 12.500 mennesker – heriblandt mange børn – har akut brug for behandling. Alligevel holder den danske regering fast i, at hjælpen skal gives i nærområderne, selv om læger på stedet siger, at kapaciteten er opbrugt. Norge har derimod valgt at tage imod patienter. Det bør få os til at spørge: Hvorfor vælger Danmark og Norge så forskelligt?
Forskellen handler ikke kun om politik, men om viden, historisk erfaring og vilje til at handle. Norge har i årtier spillet en aktiv rolle i Mellemøsten – fra deltagelse i FN’s fredsbevarende styrker i Libanon til civilsamfundsengagement i Palæstina. Op mod 20.000 norske soldater har gjort tjeneste i Unifil, og mange læger og sygeplejersker har arbejdet i Gaza og på Vestbredden. Denne erfaring og solidaritet lever videre i den norske offentlighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

