For få dage siden kunne man læse, at København har indtaget førstepladsen i en opgørelse over verdens 173 bedste byer at bo i. Det er Economist Intelligence Unit – søsterorganisation til ugemagasinet The Economist – der står bag den årlige analyse. Det er naturligvis en titel, man som københavner kan være stolt af. Men det er også en placering, der kaster et skarpt lys over byens bagside: boligmarkedet.
København er ved at knække under sin egen popularitet. For mens hovedstaden hyldes som international metropol og kulturelt flagskib, kæmper tusindvis af unge for blot at finde et sted at sove – og endnu mere for et sted at føle sig hjemme. Priserne er uopnåelige, ventelisterne uendelige, og desperation er blevet en valuta.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

