Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Debatindlæg afMiriam Riis Diemer

Studerende, BSc European Studies og tidligere højskoleelev

Selv om højskolen bliver præsenteret som en demokratisk dannelsesinstitution, er den præget af veletablerede rutiner og traditioner, hvis formål er den nationale vækkelse.

Tidligere højskoleelev: Højskolerne er slet ikke skabt til inklusion

I den seneste debat om højskolerne i Politiken bliver det tydeligt, at en reevaluering af højskolens rolle er kærkommen. Kritikken fra Lærke Cathrine Thomsen, en tidligere elev, går blandt andet på, at problemet ikke er, at højskolerne har bevæget sig væk fra deres oprindelige værdier, men at de intellektualiserer dem frem for at praktisere dem. I lighed med en række andre indlæg kritiseres højskolerne for ikke at bedrive inklusion og rummelighed.

Men midt i ønsket om forandring overser vi, hvad højskolen faktisk udspringer af. Jeg vil derfor gerne stille et væsentligt spørgsmål: Har højskolen nogensinde handlet om inklusion?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her