I den seneste debat om højskolerne i Politiken bliver det tydeligt, at en reevaluering af højskolens rolle er kærkommen. Kritikken fra Lærke Cathrine Thomsen, en tidligere elev, går blandt andet på, at problemet ikke er, at højskolerne har bevæget sig væk fra deres oprindelige værdier, men at de intellektualiserer dem frem for at praktisere dem. I lighed med en række andre indlæg kritiseres højskolerne for ikke at bedrive inklusion og rummelighed.
Men midt i ønsket om forandring overser vi, hvad højskolen faktisk udspringer af. Jeg vil derfor gerne stille et væsentligt spørgsmål: Har højskolen nogensinde handlet om inklusion?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

