Tennisspiller August Holmgren med sin far Allan til fejring af hans Wimbledonresultat i Gentofte Tennisklub tidligere i denne uge.  Foto: Thomas Borberg

Da min søn vandt sin første kamp i Wimbledon, følte jeg glæde og respekt – ikke stolthed. For stolthed handler ofte mere om den voksne end om barnet.

August Holmgrens far: Mine bemærkninger lader til at have rystet en del forældre

Tennisspiller August Holmgren med sin far Allan til fejring af hans Wimbledonresultat i Gentofte Tennisklub tidligere i denne uge. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Jeg har altid haft en vis modvilje mod begrebet stolthed og den måde at være i verden på, som stolthed indbyder til. Jeg har altid fornemmet, at der var noget selvpromoverende ved forældre, der var stolte over deres børns præstationer, at de tog æren for det, deres børn havde gjort og bragte sig selv i centrum.

Jeg har aldrig selv følt mig stolt på den måde. Jeg har mest af alt følt mig heldig og taknemmelig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her