Debatten om kommunistloven og flugten fra Horserødlejren er igen blevet aktuel, ikke mindst i lyset af Albert Scherfigs Kronik i Politiken 20. juli. Som barnebarn af Eigil Thune Jacobsen, der var justitsminister og tidligere rigspolitichef under besættelsen, føler jeg behov for at nuancere fortællingen om, hvad der skete om natten mellem 28. og 29. august 1943. Her trådte den danske samlingsregering tilbage, tyskerne overtog magten og stormede Horserødlejren, hvor 150 fanger i Lejr II blev arresteret og sendt til Stutthof, hvor 21 døde. Cirka 90 fanger i Lejr I lykkedes med at undslippe.
For min familie har denne episode altid været en af de mest kontroversielle og smertefulde i min farfars embedsperiode. Ikke fordi statens ansvar kan bortforklares, men fordi historien om den mislykkede flugt ikke er så entydig, som Scherfig fremstiller den. Jeg ønsker at vise, at ansvaret for flugtens fiasko var mere delt, end det ofte fremstår.
