Diskussionen om frie grundskolers vilje til at tage ansvar for børn med særlige behov er blusset op, efter en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har vist, at hver syvende elev har skiftet mellem en folkeskole og privatskole, og at det især er børn med udfordringer, der vender tilbage til folkeskolen. I debatten er der imidlertid nogle helt konkrete forhold, man er nødt til at tage i betragtning.
Det første er PPR-ressourcen. I Københavns Kommune bliver antallet af psykologtimer genereret på baggrund af elevtallet på den enkelte skole. Det gør det, fordi PPR-betjeningen er borgerens ret og ikke skolens. Det giver god mening. Men inden man fordeler psykologtimerne, trækker man de timer ud, som bruges på fælles indsatser på folkeskolerne. Det vil sige, at hvis man på en folkeskole etablerer et tiltag for børn med særlige udfordringer, så betales det med ressourcer fra psykologbetjeningen. På den måde kan man i kommunen lave tilbud til børn med adhd, ordblindhed eller andet, som aflaster behovet for psykologtimer på den enkelte skole.
