Det er ædelt, når Danica Pension slår på tromme for skærmfri legepladser for at gøre forældrene mere nærværende (Pol 23.08). Men det kan hurtigt give bagslag. Vi har faktisk mere brug for det omvendte, nemlig legepladser, hvor børn er børn. Steder, hvor børn får fred til at undersøge ting sammen, opfinde lege, udforske, samtale og udvikle deres fællesskab. Det giver rigere børneliv og et mere trygt voksenliv senere hen.
Da jeg selv blev opdraget i 70’ernes og 80’erne, var der ikke noget, som hed angst, skolevægring eller mistrivsel. Set i bakspejlet havde jeg nok en hel del angst og perioder, hvor jeg mildest talt ikke havde lyst til at komme i skole. Men dengang var der kun én vej om morgenen, og det var afsted. »Farvel, vi ses klokken 17, når jeg kommer hjem fra arbejde«, og så blev der ikke talt mere om humør, svære følelser og skrækkelige oplevelser.
