Det kan ikke være gået manges næse forbi, at regeringen og fremtrædende ministre har sat alle retoriske sejl ind på den såkaldte »åndelige oprustning«. Som pendant til den militære af slagsen satte statsminister Mette Frederiksen (S) i sin grundlovstale ord på, hvad oprustning i åndelig forstand indebærer: evnen til at tænke kritisk, gennemskue misinformation og – ikke mindst – at stille de spørgsmål, som enhver generation må stille. Og hun lod det ikke blive ved talen. Socialdemokratiet har netop oprettet et nyt ordførerskab – ordfører for åndelig oprustning – en titel, som Ida Auken som den første kan smykke sig med.
Men mens regeringen taler om åndelig oprustning, er nogle af vores centrale kulturarvsinstitutioner i realiteten under afvikling, fordi man fra politisk hold skærer i deres finansielle grundlag. Det er dog netop disse institutioner, der udgør den infrastruktur, som gør det muligt at stille »de store spørgsmål, som enhver generation må stille«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


