Man har fortalt mig, at jeg som lille vakte en del moro i Vordingborg og omegn ved altid at besvare de voksnes spørgsmål om min alder med »jeg går i mit femte!«. Hvor jeg havde det fra, aner jeg ikke, men tilbage står, at jeg gerne snart ville være stor nok til at gå i skole. Ambitionerne var der så småt.
Og nu går jeg i mit tooghalvfemsindstyvende år, og det er jo en helt anden sludder, som drengen sagde, da hans far kom hjem med en ny mor. Ambitioner er et ord fra antikken. Alting forsvinder for mig, før jeg får set mig om – endsige set mig for. Jeg drømmer ikke om fremtiden. Jeg kan dårligt nok gøre status uden at fejle:
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
