Vi var i foråret i Grønland for at tale med unge grønlændere om forholdet til Danmark som en del af vores kandidatstudie på Roskilde Universitet. Det, vi oplevede, satte vores egen selvforståelse på spidsen. De unge beskrev en træthed over at blive set som en byrde, en følelse af konstant at skulle bevise, at de var »danske nok« og en vrede over, at kolonitidens arv stadig præger hverdagen.
Dem, vi talte med, var ikke mindst smerteligt bevidste om det dominerende danske narrativ om Danmark som »den gode kolonimagt«. En studerende sagde til os: »I 300 år har vi fået at vide, at vi er en omkostning for Danmark«. En anden pegede på diskrimination i dagligdagen: »Det føles som om, jeg hele tiden skal tilpasse mig en dansk ramme for at blive taget alvorligt«. For dem var spiralsagen ikke en isoleret tragedie, men et billede på noget større – en historie om at blive gjort umyndig og overset.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


