Spørgsmålet er ikke, om vi drager konklusioner om hinanden. Det gør vi. Spørgsmålet er, om vi tør stå ved det. Stå ved vores uvidenhed. For først når vi tør se på vores fejl og fordomme, kan vi nærme os hinanden.
Så stod vi der med vores afghansk-indisk-pakistanske baggrund. Alle iklædt vikingetøj
Tegning: Claus Nørregaard
Lyt til artiklenLæst op af Uzma Ahmed
08:37
Henter...
Jeg canceller løs. Swiper væk. Vender pegefingeren nedad til andre mennesker og det, de gør, mange gange i løbet af en dag. Og hver gang bygger jeg en lille barriere mellem mig og de andre.
Det er mit urinstinkt, der gør det for at finde tryghed. Det er naturligt. Men ikke hensigtsmæssigt at handle på. Når jeg bliver bevidst om det, ender jeg ofte med at cancelle mig selv. For det er irriterende og skamfuldt. Jeg kan jo godt lide at betragte mig selv som et åbent og inkluderende menneske, der ikke er bange for forandring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
