Jeg følger en spilleliste på Spotify, der hedder New Music Friday Denmark for at få en fornemmelse af den musik, der ikke af sig selv kommer flydende til mig. Musiklisten spillede, mens jeg lavede mad fredag aften, da der kom to numre, som fik mig til at spærre ørerne op. Det var Soleimas nye ’Sommertid’ featuring Benjamin Hav, og lige efter Rasmus Seebachs ’Sandheden’ featuring Artigeardit.
Begge sange er uhyre velproducerede og fængende, men det gik op for mig, da jeg hoppede tilbage i spillelisten for at høre dem forfra, at en af grundene til, at de fangede mig, var, at de udfolder essensen af nogle tanker, jeg – og jeg tænker mange andre – har omkring hvad kunsten og kulturen skal i dag og om, hvordan vi definerer åndelig oprustning, som der tales så meget om. For hvad betyder det begreb; hvordan kan vi bruge begrebet meningsfuldt?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


