Fremtiden glider os af hænde. Når man som enkeltindivid oplever, at ens muligheder begrænses, opstår der gerne en følelse af tomhed og fremtidsløshed. Hvis man ikke har mulighed for at føre sit potentiale ud i livet, bliver det også svært at forestille sig, hvem og hvad man kan blive.
Det samme gør sig gældende på samfundsplan. Da den moderne verden kom til, blev blikket rettet mod fremtiden, som forventedes at bringe udvikling og fremskridt: Børn ville blive bedre stillet, end deres forældre havde været det. Også i årtierne efter Anden Verdenskrig gik modernitetens teoretikere ud fra, at den sociale ulighed ville fortsætte med at blive mindre og mindre. Og samtidig ville den individuelle frihed vokse i takt med den økonomiske vækst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


