Debatindlæg afChristina Lyngsø Tøxen

Politisk koordinator / chefkonsulent

Min far er terminalt syg af kræft. Samtidig vokser en lille pige inde i maven på mig. Livet og døden nærmer sig på samme tid med hastige skridt, og jeg både glæder mig og frygter det.

Min fars liv er nu slut, og lillesøsters starter snart

Lyt til artiklen

Min far er terminalt syg af kræft. Han er 79 år og har aldrig været indlagt, andet end dengang han i sine ungdomsår fik fjernet sin blindtarm. Det er for så vidt i sig selv en flot bedrift. Han har arbejdet fuld tid indtil for et par måneder siden, løbet flere gange om ugen og generelt levet det liv, han ønskede. Han har aldrig rigtig været gammel; han er bare blevet syg. Virkelig syg. Og det hele er gået så hurtigt, at ingen af os rigtigt har kunnet absorbere det.

Han sidder som en skygge af sig selv foran mig på hospitalsstuen; afkræftet, modløs og i diffuse smerter. Han sover, og jeg sænker mig ned i stolen ved siden af ham og prøver at beherske mine tårer og samle mig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her