Da jeg for mange år siden skrev bogen ’Den gavmilde digter’ om Jørgen Leth, var mit blik rettet mod hans metode og poetiske etik – ikke mod hans moral. Moralen dømmer i lyset af højere normer og værdier, mens etikken undersøger, hvad der også er muligt: hvordan vi også kan leve. Dengang så jeg, hvordan Leths sanselige blik på verden rummede en generøsitet – en villighed til at se uden at dømme. At betragte verden, ikke for at kontrollere den, men for at opleve den. Udforske den.
Siden har tiden ændret sig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
