Temaet i Anders Thomas Jensens nye film ’Den sidste viking’ er identitet. Filmen væver psykisk lidelse, selvoptagethed og fortrængning sammen i en tung, næsten sirupsagtig fortælling om det, vi forstår som ’jeg’.
I filmen synes det underordnet, hvad der i høj grad har formet de karikerede eksistenser, vi møder, for en af filmens pointer er, at det er vores måde at forme virkeligheden på – og ikke så meget vores handlinger – der til syvende og sidst former vores selvbillede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
