Jeg vil gerne rose Mattias Tesfaye for, at han fik Martin Andersen Nexø tilbage i kanonen for gymnasiets danskfag. Selv om man kan finde andre socialt indignerede forfattere i kanonen som har skildret uretfærdighed, sociale skel og fattigdom, som f.eks. Henrik Pontoppidan eller H.C. Andersen, var det i høj grad et tema, der prægede Martin Andersen Nexøs forfatterskab.
Den afrikanske farm, Strunges stjernedigte og Tove Ditlevsens bøvlede liv er selvfølgelig vigtigt. Men det er de følelser og erfaringer, som mødet med den uretfærdighed og fattigdom, man møder i Martin Nexøs bøger, også. Og måske mere end nogensinde. Jeg husker selv mødet med Ditte Menneskebarn i film og i bogform og senere Bille Augusts filmatisering af Pelle Erobreren.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
