Når Donald Trump og Xi Jinping mødes torsdag på sidelinjen af APEC-topmødet i Sydkorea, rettes verdens opmærksomhed ikke blot mod deres håndtryk og ansigtsmimik. For det helt store ubesvarede spørgsmål er, om USA og Kina formår at indgå en eller anden form for aftale. Altså en aftale, der skal gøre våbenhvilen i deres handelskrig permanent, mindske amerikanernes handelsunderskud over for kineserne og måske endda rulle diverse gensidige eksportrestriktioner tilbage. Håbet synes i hvert fald intakt hos Trump, hvis respekt for den kinesiske præsident tilsyneladende kun overgås af tiltroen til egne forhandlingsevner.
Men uanset hvad de to statsledere torsdag præsenterer for verdenspressen, er der rigeligt med indikationer på, at forholdet mellem Kina og USA bestemt ikke er på vej til at stabilisere sig. Og derfor vil en eventuel aftale efter alt at dømme lide samme kranke skæbne som Trump og Xi’s såkaldte Fase 1-aftale fra januar 2020, der blev efterfulgt af et af de mest konfrontatoriske kapitler i det amerikansk-kinesiske forhold i nyere tid. Kun frygten for omkostningerne ved en eskalerende handelskrig synes at holde aftalesporet åbent.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
