Når jeg bliver modløs, tyer jeg til skriften. For tiden følger modløsheden mig som en skygge. Den hvisker, at jeg endnu ikke er kvalificeret, at der altid er nogen med mere erfaring end mig. Jeg tager min selvsikre hat på, prøver at overdøve den. Fortæller den, at jeg ikke orker mere brok. Sætter mig ved computeren, skriver endnu en ansøgning. Og får endnu et afslag.
Jeg har gået på universitet i fem år. Jeg har lært, at sprog kan forandre og overbevise, at litteratur kan åbne nye perspektiver, at klar kommunikation kan engagere og motivere, og at psykologisk indsigt kan skabe forståelse mellem mennesker. Jeg har haft relevante studiejobs, været frivillig i NGO’er, fået ros for faglighed og godt humør og scoret gode karakterer. Jeg troede, jeg kendte mit værd. Men så blev jeg jobsøgende.
