Debatindlæg af

Katrine MølgaardVidenskabelig assistent ved forskningsprojektet Elderly Care at Home ved Det Kongelige Akademi

Natalie Körner lektor i arkitekturhistorie og tilknyttet forskningsprojektet Elderly Care at Home ved Det Kongelige Akademi

Når hjemmet bliver en arena for kronisk sygdom, hyppige plejebesøg og gennemgribende ansvar, kan samlevende partnere hverken søge ud af hjemmet eller sætte grænser i det.

Forsker: Da Stens kone fik behov for hjemmepleje, forsvandt hans privatliv

Lyt til artiklen

Der bliver flere ældre, vi lever længere end nogensinde, og vores helbredsprofiler bliver stadig mere komplicerede. Det lægger stort pres på sundhedsvæsenet og plejehjemmene, som oplever mangel på fagprofessionelle. Som svar på den ubalance er ældrepleje i borgerens eget hjem blevet en udvidet service i årenes løb.

Når plejen i stigende grad rykker inden for hjemmets grænser er det ikke kun af spare-, aflastnings- og forebyggelseshensyn. Den hjemmebaserede ældrepleje bliver også fremhævet som den bedste model til at bevare borgerens værdighed, selvbestemmelse og privatliv. Ældreloven fra 2025 introducerer begrebet ’helhedspleje’, som netop taler ind i den idé. Ved at sikre en koordineret ældrepleje, som har afsæt i den enkeltes private hjem, relationer og situation, ser vi bedre ’det hele menneske’, lyder tankegangen. Men hvor efterlader det de samlevende partnere? Hvad sker der med deres privatliv og velbefindende, når ældreplejen lægges i hjemmet, og sygdom bliver et gennemtrængende vilkår?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her