Illustration: Mathias Lystbæk. originalfoto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix, Richard Drew/Ritzau Scanpix, Freepik.

Vægttabsmedicinens indtog har gjort det tydeligt, at tykfobien hele tiden har ligget på lur bag ved alle de store ord om at elske sin krop, som den er.

Lektor: Ingen har brug for, at modelunen fra 00’erne vinder frem igen

Illustration: Mathias Lystbæk. originalfoto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix, Richard Drew/Ritzau Scanpix, Freepik.
Lyt til artiklen

Jeg må begynde med at tone rent flag: Jeg er et barn af 80’erne og var ung i 90’erne. Jeg kommer ikke til at vænne mig til, at mom-jeans er tilbage med deres høje talje og løse, lige ben. For mig vil de for evigt signalere kedelig hverdag og babymad på trøjen. Fred være med det – det skal der også være plads til – men jeg har svært ved at forstå, hvad mine smarte unge niecer ser i det look. Det var derfor med glæde, at jeg kunne notere mig i denne avis’ modedækning for nogle uger siden, at skinny jeans skulle være ved at gøre et comeback – tak for det!

Men en anden trend, der er vendt tilbage fra 00’erne, skræmmer mig derimod. Det ultratynde kropsideal er også tilbage. Som spøgelser af afdøde idealer minder de ultratynde modeller os om Twiggy i 60’erne og Kate Moss i 00’erne. Men hvor vi i 00’erne i det mindste kaldte en spade for en spade og benævnte trenden ’heroin chic’ – og modellerne ofte endte i behandling for stofmisbrug og spiseforstyrrelser – er nutidens ideal drevet af sundhedsmyter og lægeordineret medicin. Efter nogle få år med kropsdiversitet og plus size på catwalken, er modellerne skrumpet ind og plus size fordrevet fra butikkerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her