177 kilo. Så højt kom min vægt op. Jeg vejede omtrent det samme som et opretstående klaver i mellemvægtsklassen. Det er ikke bare overvægt. Det er sygelig fedme.
Min fedme blev mit visitkort. Jeg vidste, at jeg aldrig ville have privilegiet af at kunne være anonym, uanset hvilket rum jeg trådte ind i. Jeg var altid »den fede«. Og det var dét, folk huskede mig for. Når jeg trådte ind i et lokale, kunne jeg næsten høre den tavse tanke i folks hoveder: dér kommer ham den fede. Mit navn blev sekundært. Min krop blev mit CV.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
