Da jeg var 25 år blev jeg mor for første gang. En sund og rask pige kom til verden, og min kæreste og jeg trådte ind i et liv, som mange af vores jævnaldrende endnu kun betragtede på afstand.
Vi har gået København tynd, haft barnevognen med på utallige caféer og forsøgt at holde fast i det liv, vi kendte. Da tid var til det blev vores datter passet af engagerede bedsteforældre, hvilket gav os muligheden for stadig at være kærester og være med vores venner.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

