Politikens chefredaktør Christian Jensen har endnu en gang (07.02) fundet ud af, at han er mere vidende end de 5,6 millioner indbyggere i Norge. Men Jensen burde have kendt den fare, der lurer, når den norske avis Aftenposten beder ham om råd. For næppe findes der nogen norsk avis, som i mindre grad stemmer overens med norske tænkemåder end netop denne. Det er et tydeligt tegn på, hvor dybt den kolonialistiske arv stadig sidder i dette land, når man må rejse til Danmark for at søge forståelse for Norge.
Men for os, der sidder uden for de varme redaktørkontorer i Oslo, er Jensens analyse slet ikke rammende. Den tager ikke højde for, at der også findes en reel samfundselite i Norge, som store dele af befolkningen ikke har nogen egentlig affinitet til. Vores nationale karakter og selvforståelse kan ikke udledes alene af denne internationale elite, som nu momentant træder frem i lyset gennem Epstein-filerne, og som står langt fra den hverdag, de fleste nordmænd lever i.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

