I min lomme bærer jeg en lille æske, jeg fik for præcist fire år og syv måneder siden. Når jeg tager den frem, skifter stemningen. Folk bliver stille, eller også skifter de samtaleemne. På låget står der ’mor’. I æsken ligger min sorg. Gemt væk fra omverdenen.
Døden er vores største tabu. I årtiers fralægning af døden har vi glemt, hvordan vi skal være med den hos os selv og hos andre. Vi lærer det ikke længere. På arbejdspladsen bliver sorg typisk enten ignoreret eller sygeliggjort. Jeg har prøvet begge dele.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

