Debatindlæg afEmilie Juul Thorsteinsson

Børnekulturmedarbejder i Gentofte Kommune

Jeg har mistet begge mine forældre og kender sorgen indgående. Jeg er taknemmelig for at have mistet i en tid, hvor sorg er noget, der findes hjælp til, og som vi godt må tale om.

Vi mødtes kun, fordi vi havde sorgen til fælles. Men selv et fællesskab af fremmede kan lette på sorgens byrde

Lyt til artiklen

Jeg mødte Bjarne første gang 11. august 2019. Fredag 13. februar 2026, døde han. Vores første møde var i Dyrehaven i Aarhus. Jeg var 23, Bjarne var 58. Årsagen til mødet: Vi var begge forældreløse.

I forsommeren 2019 blev jeg kontaktet af Det Nationale Sorgcenter. De skulle til at starte et nyt projekt ’Fortrolige voksne’, og de tilbød mig at være med. Et projekt for unge, som har mistet en eller begge forældre, eller som har svag kontakt til den tilbageværende forælder. Som den unge deltager ville jeg blive matchet med en frivillig voksen over 40 år, som selv havde mistet en eller begge forældre i ungdomsårene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her