I december fyldte min elskede bedstemor Rita 99 år, og fire generationer af vores familie samledes i min barndomsby for at fejre hende. Omgivet af børn, børnebørn og oldebørn strålede hun af glæde. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på en helt anden virkelighed for mange ældre langt derfra i Ukraine, hvor millioner af mennesker netop nu gennemlever den hårdeste vinter siden fuldskalakrigen, der i dag har raset i fire år, begyndte.
Som leder af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisations, arbejde i det østlige Ukraine ser jeg hver dag, hvad krigen gør ved familier. De områder, hvor mit team og jeg yder humanitær bistand, er blandt de hårdest ramte og ligger tæt på en frontlinje, der konstant forskyder sig. Mit arbejde betyder, at jeg møder og støtter mennesker, som står over for en af de sværeste beslutninger i deres liv: Enten at blive i deres hjem og risikere livet – eller at forlade alt, de kender, og flygte ud i det ukendte.
